Køb og bestil lækker dansk røget sild fra Roegeri.dk

Sild er en klassiker i Danmark. Danskerne elsker at spise sild, og da der er en del af dem i de danske farvande, har vi dem naturligvis også i vores sortiment. Køb sild online hos Thorupstrand Røgeri, og spis fisk med god samvittighed – hermed støtter du bæredygtigt fiskeri, og er med til at bekæmpe overfiskeri.

-14%

Hvordan ser friskfanget sild ud?

Silden, der også kaldes atlantisk sild, er en fisk der tilhører sildefamilien. En sild er en meget slank og forholdsvis lille fisk, der ikke bliver ret lang. Den mest hyppige længde er en sild er 35 cm eller herunder, og det er meget sjældent, at den overskrider de 35 cm. Til trods for at silden er lille og slank, indgår den i kategorien over fede fisk. Sild har et fedtindhold der svarer til indholdet i magert svinekød, som ligger mellem 12-15%. Det er særdeles sundt at spise fisk i det hele taget, men især sild, fordi den blandt andet har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer.

Sild har haft stor betydning i Danmark gennem tiden

Det er almindeligt kendt, at sild som regel lever de i såkaldte sildestimer, hvor der typisk er rigtig mange fisk samlet på én gang. Historisk set har sildebestanden i farvandene omkring Danmark været rigtig høj, og tilbage i år 1200 beskrev Saxo, muligvis med en grad af overdrivelse, at der var så mange sild, at de kunne fanges med de bare nævner. Overdrivelse eller ej – sild har der altid været mange af omkring Danmark, og de har haft en stor historisk betydning. Skruer vi tiden tilbage til den sene middelalder, havde sild en afgørende betydning for den økonomiske situation i hele Nordeuropa. Sild var faktisk så betydningsfuld, at den indtog tredjepladsen som største handelsvare i Europa – hvor man på første og anden pladsen fandt korn og klæde. Man var derfor rimelig afhængig af sild på dette tidspunkt. Danmark eksporterede sild som aldrig før, og tjente på denne baggrund mange penge. For at sætte det i perspektiv viser undersøgelser, at der i 1300-tallet har været eksporteret omkring 27.000 tons sild om året. Dette svarer til omkring 300.000 tønder fyldt med saltet sild. Danmark har dog igennem tiden ikke kun eksporteret sild, men de der har haft råd, har naturligvis også spist det. I 1800-tallet har det vist sig at være ganske normalt for en dansk person, at spise op til seks sild om dagen.

Bestil og køb bæredygtigt fanget fisk

Jesper og Bo, som du formentligt kender til hvis du har set Gutterne på Kutterne, lander selv en stor del af de fisk der bliver solgt i Thorupstrand Røgeri og her på Roegeri.dk.
[]