Køb røget torsk fra Roegeri.dk

På denne side finder du vores udvalg af lækker røget torsk. Vi, altså Jesper og Bo, fanger alle røgede torsk selv, og går meget op i kvalitet og bæredygtighed. Røget torsk fra Thorupstrand Røgeri er altid friskfanget, hvilket er din garanti for, at du altid får røget torskefilet af højeste kvalitet, når du køber torsk hos os.


Sammensæt nemme og lækre retter med røget torskefilet

Røget torskefilet er en lækker og mild form for fisk, som kan tilberedes og nydes på mange forskellige måder. Man kan nemt og hurtigt bikse en lækker ovnret med røget torsk sammen, og fisken kan krydres lige præcis som man har lyst til. Vi har dog gode erfaring med at krydre røget torskefilet med salt, peber, karry og paprika. Til ovnretten kan man tilsætte lækre rodfrugter og ens favorit grøntsager – og vupti, så har man en på ingen tid skabt en lækker og sund ret.

Når du vælger at købe en røget torsk, åbner du op for et væld af muligheder for tilberedning - det kan nemlig gøres på mange måder. Thorupstrand Røgeris udvalg af røget torsk kan tilberedes både ved kogning, stegning, grilning og ved bagning i ovn. Det er derfor helt op til dig selv hvilken metode du ønsker at anvende, men fælles for dem alle er, at du nemt og hurtigt får skabt en lækker ret med røget torskefilet.

Nyd en dansk røget torsk - god smag direkte fra Vesterhavet

Over hele Danmark er røget torsk en vellidt spise, hvilket også betyder at torsk rent faktisk er på top-3 over de mest populære fisk i Danmark. Det skyldes nok at torsk, lidt ligesom laks, er en fisk med en ganske mild og saftig smag. Laks har dog en mere lyserød farve, hvorimod røget torskefilet er ganske lyst i kødet og mere fast i konsistensen.

Du kan kende torsken på det karakteristiske overbid, skægtråd samt den hvide linje torsken har ned langs den krop. Fiskearten ’torsk’ er en rovfisk, hvilket betyder at den lever af at spise andre levende havvæsener. Torsken spiser sine egne artsfæller, såvel som småfisk, sild, muslinger, krebsdyr med mere. Når en fersk torsk er cirka 3-4 år er den kønsmoden, og vil sidst på vinteren eller i starten af foråret gyde. I denne forbindelse søger torsken mod dybere vand, og forsvinder ned på 60 meters vanddybde.

Hvornår er der sæson for torsk i Danmark?

Et forholdsvist gammelt ordsprog lyder: ”Alle måneder, som slutter på ’r’, er sæson for torsk”. Det har dog intet med bestanden af fersk torsk i de danske farvande at gøre. Torsk kan fanges og spises året rundt i Danmark, men om sommeren vil man opleve at kødet bliver en smule mere vandet. Derimod er kødet mere fast og saftigt i efteråret, om vinteren og om sommeren. Derfor giver det mening, at det gamle ordsprog anbefaler måneder der slutter med ’r’ – altså januar, februar, september, oktober, november, december. Fersk torsk er også en meget populær spise nytårsaften, hvor mange fiskeelskende danskere vælger den saftige og faste fisk som en del af nytårsmenuen.
[]